IFHI – Institut for Human Intelligence er et psykoterapeutisk institut og en privatejet uddannelsesinstitution centralt placeret i København. Vi udbyder en 4-årig professionsrettet psykoterapeutuddannelse i Krise- og Traumeterapi. Derudover tilbyder vi videreuddannelser i parterapi samt kurser inden for kommunikation og psykoterapi.

På instituttet vil du opleve et livfuldt, seriøst studiemiljø med mennesker, der er optaget af personlig udvikling, respektfuld kommunikation og forskning inden for psykoterapi. Du vil have nær kontakt til dine undervisere og mulighed for netværk inden for det felt, hvor du ønsker at bruge dine nye kompetencer.

Michael Molin, uddannet politibetjent, er i dag ramt af svær PTSD grundet de mange voldsomme hændelser, han var udsat for i de knap 20 år, han var betjent. Michael oplevede at stå alene, uden nysgerrighed eller støtte fra kolleger eller ledelse til at bearbejde de voldsomme hændelsesforløb, hvilket resulterede i, at han ikke længere kan arbejde som politibetjent. Han er dagligt udfordret af sin PTSD, hvilket påvirker hans livskvalitet.

Undersøgelser viser, at et almindeligt menneske har 1-4 traumatiske oplevelser i deres levetid, mens mennesker, der arbejder som frontpersonale, som f.eks. politibetjente – også kaldet first responders – har 6-8 traumatiske oplevelser hver 6. måned. Tidlig identifikation af PTSD og hurtig behandling er afgørende for at forhindre langvarige mentale sundhedsproblemer, som kan medføre sociale problemer som hjemløshed og somatiske problematikker. Hurtig indgriben forebygger forværring i tilstanden, mindsker risikoen for komplikationer, forebygger negativ indvirkning på familielivet og mindsker samfundsomkostninger, blandt andet ved at mennesket hurtigere er klar til at komme tilbage på arbejdsmarkedet.

I dag er Michael uddannet og registreret psykoterapeut med speciale i kriser og traumer og behandler dagligt psykisk tilskadekomne politibetjente. Gennem sit arbejde som psykoterapeut og sin egen erfaring med PTSD som følge af sit virke som politibetjent blev Michael inspireret til at skabe sin egen Psykoterapuetisk uddannelse inden for krise og traumeterapi samt et sted for mennesker, der som følge af deres arbejde har fået PTSD, og som har behov for behandling. Deraf opstod Bifrost Recovery Center og som du kan læse mere om her http://www.bifrostrecoverycenter.dk

Praktiske oplysninger om en 4-årig uddannelse hos IFHI – Institut for Human Intelligence Psykoterapeutuddannelse

1954 Frederiksberg C.
(Mandag - Fredag)
(10.00 - 15.00)