Psykoterapi

Kan du ikke overskue din arbejdssituation? Har du svært ved at få familiekabalen til at gå op? Savner du forståelse fra omgivelserne omkring det at være kaldet til et arbejdsliv i uniform?

I et terapeutisk forløb arbejder vi sammen om at skabe overblik og finde frem til de elementer i dit liv, der gør det vanskeligt for dig lige nu. Vi undersøger de følelser og tanker, oplevelser og holdninger, der er forbundet med din situation. Du får du indsigt i dine ressourcer og begrænsninger, og hvor du måske gør livet sværere, end det behøver at være.

Frem for alt forholder vi os til det faktum, at du arbejder i uniform, og vi dykker ned i dine personlige omstændigheder i den forbindelse.

Som resultat af forløbet kommer du i bedre kontakt med dine inderste ønsker og behov og bliver bedre til at træffe de rigtige valg. Det vil også blive lettere for dig at mærke, hvem du er, og hvad der fungerer og ikke fungerer for dig.

Kort sagt skaber du gennem terapien fundamentet for den forandring, som du har brug for. For når vi mennesker begynder at lytte rigtigt til os selv, så bliver der plads til forandring.

Individuelle forløb

I nogle tilfælde har du måske kun brug for et par timers rådgivning. I andre tilfælde er det nødvendigt med et længerevarende terapiforløb.

Kærligheden i mellem jer er ikke altid nok, og det kræver en indsats fra jer begge at skabe et godt, varmt og kærligt liv sammen. Er samlivet kørt fast kan hjælp fra en professionel terapeut være løsningen, hvis I gerne vil undgå skilsmisse.

Parterapi

I et parterapi-forløb har vi primært fokus på kontakten i mellem jer, og hvordan I kommunikerer. Vi kan hjælpe jer til at tale sammen på en måde, så I føler jer set, hørt og respekteret hver især.

Ikke mindst i forhold til at den ene af jer har valgt et arbejdsliv i uniform med alt, hvad det medfører. Selv om uniformen fylder rigtig meget i samlivet, så er en del af et sådant parforhold også at kunne lægge uniformen fra sig. Ikke kun fysisk, men også mentalt og følelsesmæssigt.

Fælles ansvar

At ændre adfærd kræver vilje fra begges side. Ofte er det den ene part, der ønsker at gå i parterapi, men det er endnu aldrig sket, at begge parter ikke har fået udbytte af forløbet. For der er aldrig én, der har ansvaret alene.

Nogle gange vælger den ene eller begge parter oven i købet at fortsætte i individuelle terapiforløb for at dykke endnu dybere i personlige mønstre og de ønskede forandringer af dem.

Andre terapiformer
Terapiform

Min terapiform er en kombination af Struktureret Krise- og Traumebearbejdning (SKT), kropsorienteret terapi, relationsbaseret terapi og eksistentiel terapi.

(SKT) tager udgangspunkt i den norske RITS-metode (Rekonstruktion og Integration af Traumatisk Stress) og er en videreudvikling af denne. Metoden er skabt på kognitivt, psykodynamisk og narrativt grundlag, ligesom den betjener sig af en række pædagogiske modeller.

Kropsorienteret terapi inddrager din kropslige opmærksomhed som en central del af terapien. Kroppen husker og erfarer på måder, som sindet ikke altid er bevidst om, og den kan afsløre sandheden bag vores følelser, selv når det indebærer ubehag, vi helst vil undgå. Med en emotionsfokuseret tilgang arbejder vi med at forstå og forløse de følelser, som er bundet i kroppen, så du kan opnå dybere indsigt og heling.

Fokus på kropslig opmærksomhed kan støtte dig i evnen til at mærke, hvad dine sanser egentligt fortæller dig, så du får et bedre grundlag for, at registrere egne behov, egne grænser, egen lyst og ulyst.

Relationsbaseret terapi er et værktøj til at undersøge, hvordan du er i nuet med dig selv og i forhold til dine relationer. Derfor går relationen først og fremmest ud på, at du kan opleve tryghed i det terapeutiske rum på basis af relationen til din terapeut.

Eksistentiel terapi tager udgangspunkt i de grundliggende livsvilkår, som vi alle mennesker lever med. Det at blive set, hørt og mødt som de mennesker vi er, er i sig selv helende for os.

Praktiske oplysninger om en 4-årig uddannelse hos IFHI – Institut for Human Intelligence Psykoterapeutuddannelse

1954 Frederiksberg C.
(Mandag - Fredag)
(10.00 - 15.00)